Clairvoyance i hverdagen

​Jeg tror på, at de ting som rammer os i hverdagen, er læresætninger. Når noget irriterer os, så skal vi lære af det, i stedet for, at lade os irritere.

Hvis jeg føler jeg konstant bliver afbrudt af andre, så må jeg tænke over, hvorfor det er sådan. Afbryder jeg selv andre? Afbryder jeg mig selv, i stedet for at gøre det færdigt jeg er i gang med? Har jeg i virkeligheden brug for, at blive afbrudt? Skal det minde mig om, at jeg har brug for længere perioder med ro, for at kunne leve bedst muligt – og bør jeg derfor skabe de perioder for mig selv? Hvis et venskab begynder at blegne, er det så mig som har ændret mig? Er det min ven, som har ændret sig? Har jeg lært det jeg skulle, og haft de oplevelser jeg skal have, sammen med den person? Skal vi sige farvel til vores venskab og finde nye veje, eller skal vi arbejde på, at løse det, der holder os fra hinanden?

Hvis en bestemt gerning eller et bestemt personlighedstræk, ved et andet menneske, bliver ved med at irritere os, så er løsningen, at finde ud af hvorfor. Løsningen er ikke, at blive ved med at lade det irritere os, eller at tage afstand fra alle vi møder, med det personlighedstræk. Grunden ligger altid hos os selv. Aldrig hos den anden. Det vi ser spejlet hos andre, er det vi skal arbejde med hos os selv.​

Hvis jeg konstant møder vrede mennesker, så skal jeg se på, hvor den vrede kommer fra – i mig selv. Eller jeg skal mindes om, at det er ok selv at være vred, eller at være mindre vred?

​Måske skal jeg give mig tid til, at kigge ind under vreden, og finde ud af, hvilket menneske som befinder sig bag den vrede facade. Måske har jeg gammel vrede ophobet, indkapslet fra en tidligere periode i mit liv, som det er tid for, at give slip på.

Ovenstående er mønstre, som gentager sig, indtil du bliver opmærksom på dem. Når du bliver opmærksom på dem, kan du gøre noget ved dem. Her kan du – også – bruge clairvoyancen. Den clairvoyante kan hjælpe dig med, at finde grunden til det mønster du gentager, så du kan lære det du skal, og derefter give slip på det.

​Du har altid selv ansvaret for dit liv. Det kan aldrig overlades til en clairvoyant (eller zoneterapeut, læge, psykolog … eller nogen anden). Du kan til gengæld – til enhver tid – hente hjælp til selvhjælp, fra lige den person eller faggruppe, som vil kunne hjælpe dig​

Modtag mit nyhedsbrev 1-2 gange pr. måned​

Se tidligere nyhedsbreve her

Info

Højager 40

2670 Greve. 

Telefon: 23900554

Mobilepay: 63038

Bankkonto: 5471 1524994

CVR 29949336

Kontakt

Siden er sidst opdateret  13/8-2018​

SKRIV TIL OS​​

Du er velkommen til at skrive til os for spørgsmål omkring behandlinger m.m.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt